Se kurv “Oregon smagekasse” er blevet tilføjet til din kurv.
Se kurv “Plungerhead Lodi Zinfandel” er blevet tilføjet til din kurv.
Se kurv “Submission Cabernet Sauvignon” er blevet tilføjet til din kurv.
På denne side får du viden om den lækre Chardonnay-drue
Fem hurtige om Chardonnay:
Det er druen med de tusind smage
Det er en terroir-drue
Det er en drue kendt for hvidvin
Druen er efterkommer af Pinot Noir- og Gouais blanc-druen
Druen kan dyrkes de fleste steder
Chardonnay er druen med de tusind smage. Der er noget for enhver. Er du til et godt glas hvidvin, kan vi derfor anbefale en hvidvin, der er brygget på Chardonnay-druen. Du tænker måske ikke over det, men du har med statsgaranti allerede smagt en vin brygget på druen. Den er nemlig en yderst populær sort og trives i de fleste områder. Hos Vin Til Folket elsker vi at nørde vin, og vi deler gerne ud af vores ekspertise. Derfor vil vi på blot en enkelt side gøre dig til vinekspert med speciale i Chardonnay – bare kald dig selv Cand. Vin i Chardonnay. Hold på hat og briller, for nu letter vi.
Håndplukkede kvalitets vine. Oplev en verden af vin med bæredygtighed og historien i fokus.
HURTIG LEVERING
Alle vores vine er på eget lager og sendes forsvarligt direkte til din dør på 1-3 hverdage.
Stamtræ og smagsnuancer
Lad os skrue tiden tilbage til den spæde start. Vi skal helt tilbage til før Chardonnay-druen eksisterede for at forstå, hvordan den kom til. Hos Vin Til Folket elsker vi en god historie, og dette er ingen undtagelse. Set scene – Action:
Der var engang en drue ved navn Pinot Noir. Pinot Noir var kendt i hele drueland, for hun var nemlig prinsesse. Ligesom i alle andre eventyr længtes hun efter sin prins, og tilbud var der nok af, men ak ingen, der levede op til hendes forventninger. En dag kom Gouais blanc-druen ridende på sin hvide hest. Fra ryggen af sin hest fik druen øjenkontakt med Pinot Noir, der sad i toppen af sit tårn. Det var kærlighed ved første blik. Du har måske allerede gættet det, men ud af deres kærlighed kom Chardonnay til.
Psst: Vil du vide mere om Pinot Noir, så har vi et skriv, der gør dig til Pinot Noir-connoisseur her. *Husk at scroll ned til bunden af siden for at læse teksten.
Kort sagt er Chardonnay altså en krydsning mellem de to sorter. En yderst vellykket en af slagsen. Men hvad er det så, der gør druen så vellykket? Først og fremmest er dens smagsnuancer mange. Du er måske ikke klar over det, men Chardonnay-druen er en terroir-drue. Hvad er en terroir-drue så? Det er en drue, der får sin smag gennem de dyrkningsforhold, den gror under. Det betyder, at druens smag ændrer sig efter miljø. Det gør, at druen kan skabe vin, der er både sød og bitter. Spørgsmålet er altså, hvilken smag er du til? Lad os beskrive to typer af Chardonnay-drikkere. Måske du kan spejle dig selv i en af dem.
Hvilken Chardonnay-hvidvin er du til?
Person 1: Du elsker ferier til varme lande. Hvis du skulle beskrive en ideel ferie, ville du blandt andet nævne sand, blåt vand og lækre drinks. Du bliver let draget af det tropiske, både når det kommer til destinationer, men også når det kommer til smag. Du synes derfor, at frugter som ananas og mango er topklasse. Hvis du skulle beskrive et godt glas vin, ville det nogenlunde lyde som følger:
Engang fik jeg et virkelig godt glas vin. Det havde en vis tropisk sødme over sig. Det var næsten som, når man har et vamset tæppe over skuldrene, der vejer ned på en, fordi den varme følelse – den høje alkoholprocent – gav mig i kroppen.
Synes du, at det lyder lækkert? Så kan du med ro i sindet give dig i kast med Chardonnay-hvidvin fra USA.
Person 2: Det tropiske har ikke nødvendigvis vundet dig over. Hvis du skulle beskrive en ideel ferie, ville du ikke have noget imod en autentisk tur til Frankrig. Du bliver nemlig draget af det elegante. Fine solhatte, sommerkjoler, chinos shorts, vinstokke og en god bog. Du synes, at syrlige frugter kan noget. Du er vild med citronvand og grønne æbler. Hvis du skulle beskrive et godt glas vin, ville det nogenlunde lyde som følger:
Engang fik jeg et virkelig godt glas vin. Det havde en vis syre over sig. Det var næsten som at sidde i en bagende sol med en fugtighedsprocent på 0, fordi vinens lave sødmeniveau gjorde oplevelsen til en lækker, tør fornemmelse.
Synes du, at det lyder lækkert? Så kan du med ro i sindet give dig i kast med Chardonnay-hvidvin fra Frankrig.
Bonusinfo: Chardonnay-druen er en grøn drue. Selve vinen er kendetegnet ved sin gule farve, der karakteriserer Chardonnay-hvidvin. Druen er modsat Pinot Noir-druen ikke sart. Der er derfor tale om en drue, der kan dyrkes de fleste steder. Som vi tidligere har nævnt, gør det den til druen med de tusind smage. I virkeligheden er der derfor ikke blot en “person 1” og en “person 2”, når man snakker om Chardonnay-hvidvin, men snarere 50 shades of Chardonnay-drikkere.
Vil du vide, hvilken du er? Så opfordrer vi dig til at give dig i kast med forskellige Chardonnay-hvidvine allerede i dag. Det er en perfekt undskyldning for at bestille vin hjem til døren.
Vin Til Folket – Skænker dig gode hvidvine på Chardonnay