På denne side får du viden om den lækre Merlot -drue
Fem hurtige om Merlot:
Druen Merlot er en af de mest populære
Druen Merlot forbindes ofte med Frankrig
Druen Merlot har det med at modne tidligt
Druen Merlot kan bruges i blandingsvine
Druen Merlot producerer vine med fylde
I vinens rige er vi alle lige. Har du set Klovn, så forstår du referencen. I vores lille uofficielle vin-loge er der dog plads til alle. Vores eneste krav er, at du elsker god vin og er frisk på at nørde druetyper. Du kan altså blive optaget ved blot at læse vores lille skriv her om Merlot-druen. Nemmere bliver det altså ikke. Så hvis det altid har været din drøm at være medlem af Danmarks sejeste, uofficielle vin-loge med de sprødeste medlemmer, så er det nu, du har chancen. Slå røven i sædet, for nu flyver vi. Destinationen er Merlot, flyet er fransk og minderne bliver sløret. Du er i sandhed “in for a ride,” som man siger.
Håndplukkede kvalitets vine. Oplev en verden af vin med bæredygtighed og historien i fokus.
HURTIG LEVERING
Alle vores vine er på eget lager og sendes forsvarligt direkte til din dør på 1-3 hverdage.
Den evige toer
Merlot, merlot, merlot. Den evige toer. Kigger du på lister over de mest populære druesorter, vil du finde Merlot mageligt placeret på en 2. plads. Her mener nogen, at den må indfinde sig med at se sig for evigt slået af sin gode ven Cabernet Sauvignon. Nogen mener endvidere, at nummer to på podiet er den første til at tabe, men hos Vin Til Folket er vi ikke så sortseende.
“Hos os er glasset altid halvt fyldt!”
Derfor mener vi også, at nummer to på podiet er nummer to til at vinde. Merlot-druen er altså ikke den evige toer, men derimod en vinder i sin helt egen ret. Du kan sammenligne det med Messi og Ronaldo. Lige meget om du er fan af den ene fremfor den anden, kan du ikke benægte, at de begge i en årrække har været verdens bedste fodboldspillere. Begge to. Merlot fortjener i sandhed sin hype, når du får fingrene i gyldne flasker. Druen er altså så meget mere end Cabernet Sauvignon-druens skygge, og tilsammen vil vi gå så langt som at kalde dem uovervindelige – Ballon d’Or-vindere inden for vin. Før vi dykker ned i forskellen på de to druer, og hvordan de bruges i fællesskab, skal vi blive lidt klogere på Merlot-druen.
Merlot-vin og druen bag
– Hvordan smager en Merlot-vin?
– Hvor stammer Merlot-druen fra?
– Og hvad kendetegner dens dyrkningsforhold?
Det er nogle af de spørgsmål, vi nu vil besvare. Er du glad for vin, så er spørgsmål to nok et såkaldt “dumt spørgsmål,” men eftersom der ingen dumme spørgsmål findes, så tager vi den lige alligevel. Merlot-druen hører hjemme i landet for baguettes, baskerhuer og Eiffeltårnet, Frankrig. For at være mere specifik bliver Merlot-vin sat i forbindelse med den franske storby, Bordeaux. Nogle mener endda, at det var Merlot-vin, der var med til at sætte byen på verdenskortet. Siger du Merlot-vin, siger du altså også Bordeaux. Merlot-druen trives her i det sydvestlige Frankrig, der byder på en køligere varme. Varmen fungerer godt for druen, der modner tidligt. Det er altså også denne del af Frankrig, der producerer Merlot-vine af højeste klasse. Vil du gerne smage nogle af verdens dyreste dråber, så skal du altså kigge efter en Merlot-vin fra Bordeaux-området. Dette skyldes ikke blot de optimale dyrkningsforhold, men også tilgangen til høstudbyttet. Det er nemlig sådan, at man her kan finde vinmarker med et lavt udbytte, hvilket resulterer i et højt koncentrationsniveau. Mums siger vi bare. Frankrig er dog langt fra ene om at producere Merlot-vin. Druen bliver også plantet i lande som Chile, USA, Italien og Sydafrika, for blot at nævne et par stykker. I disse lande kan du finde højere temperaturer end i det sydvestlige Frankrig. Merlot-vin på druer fra varmere himmelstrøg resulterer ofte i en tung, sød vin, der byder på smagen af blå bær. Bliver du skænket et glas lækker Merlot-vin, er det ofte denne smag, du støder på. Så lad os pensle den lidt ud for dig. Før vi gør det, vil vi dog lige minde dig om, at vi ikke tager ansvar for eventuel vintrang, det måtte frembringe. Nu tilbage til hvor vi kom fra: smagen af Merlot:
Du løfter glasset med de mørkerøde dråber op til munden, fra kanten af læben kan du smage et strejf af blåbær, der danser i en quadrille med brombær og solbær. Fra kanten af dine læber danser dråberne videre hen imod tungespidsen, der ved første møde bliver ramt af en indsprøjtning spice fra vinens krydderifyldte noter. Som den voksende quadrille, med blå bær og urter, bevæger sig længere ned af tungen, bliver quadrillens sidste dans afsluttet af vinens runde smag. Med tanke på forestillingen, der netop har fundet sted for øjnene af dine smagsløg, tager du en slurk mere. Den er ekstraordinær og dramatisk på højde med selv de mest exceptionelle balletter, smags-balletter. Så du tager endnu en slurk. Og sådan kunne du blive ved.
To sider af samme sag?
Merlot og Cabernet Sauvignon har det med at blive nævnt i de samme sætninger. Til tider skyldes dette, at druerne er et match made in heaven inden for blandingsvine. Hvor den ene er svag, er den anden stærk og omvendt. Når du bliver budt på en blandingsvin på de to druer, kan du altså forvente dig en symfoni af smag. Vidste du eksempelvis, at man ofte bruger Merlot, når man ønsker at balancere harmonien i Cabernet Sauvignon-vine? Her sørger Merlot-druen blandt andet for fylde. Vi fristes derfor til at sige, at de to druer ikke er to sider af samme sag. De to druer skaber forskellige vine, trives under forskellige dyrkningsforhold og modner i forskellige tempi. Det er altså sikkert at sige, at de kan opfattes som to særskilte. Hos Vin Til Folket synes vi derfor, at du skal unde dig selv at smage de to druer i deres egen ret såvel som i samspil. Skulle du få lyst til en vin med Merlot, så står vi til din rådighed. I samme åndedræt kan du passende bestille en Cabernet Sauvignon-vin med hjem. Skulle du være i syv sind med dit valg, så skriv til en ven – os.
Husk, at vi hos Vin Til Folket har et bredt udvalg af lækre vine til gode priser. Vi kan blandt andet friste med flasker produceret på Pinot Noir, Chardonnay og Zinfandel.
Vin Til Folket – Merlot: Den franske Ballon d’Or-vinder inden for vin