Fri Fragt v. køb over 700kr.
Betal med
Håndplukkede kvalitets vine. Oplev en verden af vin med bæredygtighed og historien i fokus.
Alle vores vine er på eget lager og sendes forsvarligt direkte til din dør på 1-3 hverdage.
Hos Vin Til Folket elsker vi en dejlig, frisk rosévin. Det er altid lækkert med rosévin – uanset om det er til en varm sommerdag på terrassen, til snacks og tapas eller bare sådan til helt generelle formål. Her kan en god rosévin virkelig gøre forskellen.
Vi har håndplukket nogle af de bedste, mest udsøgte flasker rosévin, der findes. Find dem alle på siden her.
Den frugtagtige, friske drik er trendy, og det er der en god grund til.
Rosévin passer nemlig godt til mange forskellige retter: grillretter, salater, paella, tapas – og alt du ellers vil forbinde med sommer og sol.
Vidste du, at californisk vin er fra Californien? Det vidste du nok godt – det ligger lidt i navnet.
Til gengæld vidste du nok ikke, at hvis Californien talte som et selvstændigt land, ville det være verdens fjerde største vinproducent.
Californisk vin er spændende, da det bliver produceret i en stat med stor geologisk diversitet. Vinområderne i Californien er delt op i kystområderne og Central Valley, hvor der er stor forskel på klimaet.
Det mediterrane kystklima giver modspil til det mere tørre, kontinentale klima i Central Valley, hvilket gør, at du finder mange forskellige smagsnoter i californisk vin, alt afhængigt af hvilken region vinen er produceret i.
Rosévin har som regel frugtagtige, friske noter og en læskende kvalitet. Når du drikker en californisk vin, er det dog ikke altid tilfældet – der findes nemlig også rosévin fra Californien med en kraftigere og mere intens smag.
Vin Til Folket har håndplukket californisk vin med karakter, som du kan finde på siden her – sammen med andet lækkert rosévin.
Rosé Syrah-vin er rosévin brygget på mørkerøde Syrah-druer. Modsat populære overbevisninger stammer druen hverken fra Shiraz i Iran (selvom den kaldes Shiraz i Australien og Sydafrika) eller Syracusae på Sicilien.
Druen er en krydsning, der opstod i Rhônedalens pastoralske landskab. Druens kvalitet gør, at Rosé Syrah-vin får en dyb smag med animalske noter, hvilket understøttes af den gode syre og det relativt høje tanninindhold i druen.
Rosévin bliver ikke traditionelt forbundet med Syrah-druen. Eksempelvis er nogle af de klassiske rødvine som Hermitage og Côte Rôtie lavet på Syrah-druen – vine med en rig og fyldig smag.
Rosé Syrah-vin er altså noget af det mest bastante og kraftige rosévin, du kan få fingrene i.
Med noter af peber, tørret kød, bær og en syrlig eftersmag af citronskal, er Rosé Syrah en rosévin, der bedst kan sammenlignes med klassens frække dreng: Det er langt fra alle, der er som ham, men det ville også være kedeligt uden hans tilstedeværelse i lokalet.
Tag et kig på vores side her og find din næste rosévin – måske en af vores Rosé Syrah-vine overtaler dig til at blive klassens nye ballademager?
… Nej, nej og NEJ! Nogle tror, at rosévin er vinverdenens svar på en ung knægt, der synes, det kunne være sjovt at blande sin jordbærsaftevand sammen med hyldeblomstsaften.
Det kunne ikke være længere fra sandheden. For at forstå hvor vigtig, rosévin egentligt har været for vinens historie generelt, bliver man nødt til at starte i oldtidens Grækenland.
Her blev det anset som uciviliseret at drikke ren vin. Den generelle opfattelse var, at kun barbarer drak vin, der ikke var spædet til med vand.
Derfor var det meste af vinen fra de tidligst daterede fortællinger rosévin. Under høsten knuste bønderne røde og hvide druer, hvorefter de puttede dem i store keramiske potter for at fermentere. Som følge af længere kontakt med druens skind var den første rosévin langt mere tannisk, end den vin vi i dag kalder for rosé og mindede derfor mere om en rødvin i sin smag.
Sidenhen begyndte bønderne at separere druerne baseret på deres farve, hvilket resulterede i, at hvidvin begyndte at udgøre størstedelen af det nye vin, der blev produceret.
I løbet af middelalderen blev Bordeaux-regionen i Frankrig kendt for at producere en ny, violet-farvet rosévin, der hurtigt fik navnet “Claret”: en afart af det latinske “claritas”, som betyder “klarhed”.
Rosévin blev populært i England efter Bordeaux-regionen kom under britisk styre. Den har siden det 19. århundrede været en populær, læskende vin forbundet med glamour, sommer og afslapning.
Rosévin er altså ikke “bare” rødvin og hvidvin blandet sammen. Det er vin med sin helt egen karakteristiske smag og historie.
Farven på rosévin varierer også kraftigt. Alt afhængigt af hvor lang tid saften har ligget i drueskindet, kan vinen tage alt fra en dyb, rød til næsten gennemsigtigt pink farve.
Uanset hvilken type rosévin du er på udkig efter, vil Vin Til Folket gerne love, at vores spændende arsenal af håndplukkede rosévine vil tilfredsstille din søgen.
… Men nogle gange kan det være rart med et supplement. Derfor er Vin Til Folket også leveringsdygtige i rødvin, hvidvin, bobler og portvin.
Ligesom vores rosévin er vores andre vine håndplukkede efter vores motto: Livet er for kort og smukt til kedelige vine!
Hos Vin Til Folket finder du vin til enhver lejlighed. Vores erfaring og passion for vin skinner igennem – vi vil kun sælge produkter, vi selv kan stå inde for.
Hvis du bare vil slå benene op og hygge med vennerne, uden at du skal tænke på at vælge den rigtige vin, kan du også booke en vinsmagning. Her sørger vi for at medbringe 6 forskellige lækre vine efter aftale.
I tvivl om din næste gave? Find forskellige Vin Til Folket-gavekort på siden her.
Sidst men ikke mindst er det ikke kun vinens verden, som vi er garvede vandrere i. Vi har været vidt omkring på vores rejse, hvilket har medført et kærlighedsforhold på ubestemt tid med lækre øl, udsøgt rom og delikat gin.
Uanset hvad du er til, har girafferne bag Vin Til Folket altid noget på lager.
Vi står altid klar med et smil til en hyggelig snak. Udover vores webshop driver vi også en butik i skønne Hou tæt på den nordjyske østkyst. Her kan du finde alle de vine, vi også forhandler online.
Kontakt os i dag og hør, hvad vi kan gøre for dig.
Webløsning af Apropos Bureau