Håndplukkede kvalitets vine. Oplev en verden af vin med bæredygtighed og historien i fokus.
HURTIG LEVERING
Alle vores vine er på eget lager og sendes forsvarligt direkte til din dør på 1-3 hverdage.
Hvad er en gin uden sin tonic?
Vin Til Folket forhandler tonic i høj kvalitet.
På siden her kan du finde vores udvalgte tonic, der som med alt fra os er håndplukket med kærlighed.
Selvom vi hedder Vin Til Folket, stopper vi ikke nødvendigvis ved vinen. Vi elsker jer – folket – og ønsker at bringe jer ren kærlighed på flaske.
En god tonic med den perfekte balance af bitterhed, sødme og friskhed kan i mange tilfælde gøre udfaldet.
Hvis du er gin-elsker, vil du helt sikkert have stiftet bekendtskab med den famøse brusende vand.
Sammen med en god gin udgør den nemlig den anden halvdel af den famøse cocktail ‘gin and tonic’. Det er en af vores yndlingsdrinks, og vi er helt sikre på, at det også kommer til at blive en af dine yndlingsdrinks, efter du har smagt en tonic fra vores lækre udvalg.
Oh Deer tonic, we sure love you …
Vin Til Folket har et håndplukket udvalg af kvalitetsgin – blandt andet fra Oh Deer tonic. Oh Deer tonic er vores go-to valg i de fleste situationer – og ja, du læste rigtigt. Det er altså deer som i en hjort, der er tale om her.
Flasken fra Oh Deer tonic prydes af et elegant og sjovt design af en hjort. Det er en spændende, økologisk og danskproduceret tonic, der er er inspireret af den klassiske engelske tonicvand.
Oh Deer tonic har en perfekt balance mellem sødme og bitterhed. Den er heller ikke for overdøvende i smagen, præcis som en god tonic skal være, for at du kan smage din gin ordentligt.
Der er en tendens til, at produktion af tonic generelt tager udgangspunkt i sodavand. Dette er ikke tilfældet for Oh Deer tonic.
Oh Deer tonic er nemlig blevet til i samarbejde med en masse af de bedste ginproducenter fra Danmark med det primære formål, at den skal matche de mange forskellige typer af gin.
Du kan både få den traditionelle, klassiske tonicvand og en eksotisk udgave med rabarbersaft.
Oh Deer tonic ‘rhubarb’ giver din gin et livligt twist. Den friske og let syrlige smag af rabarber er indbegrebet af dansk sommer og lange, lyse aftener på terrassen sammen med vennerne.
Hvem siger tonic skal være kedeligt? Ikke os i hvert fald!
Historien bag den verdenskendte tonicvand
Vin Til Folket elsker en god historie. Og det har tonicen helt sikkert.
Historien begynder i det 17. århundrede i Peru, hvor spanske kolonister opdagede en behandling mod malaria.
Behandlingen skulle af alle steder vise sig at være i bark fra cinchonatræet. Fortællingen siger, at barken sidenhen blev bragt til Spanien, efter en grevinde hævdede, at den havde helbredt hende for malaria.
Heraf blev barken kendt som “grevindens pudder” gennem hele Europa.
Det var først i starten af det 19. århundrede, at det effektive stof i barken blev identificeret. De franske videnskabsmænd Pelletier og Caventou fandt på en måde, hvorved de kunne udtrække stoffet fra barket, der virkede mod malaria.
Dette stof blev kendt som kinin.
De grundlagde hurtigt efter en fabrik for at producere store mængder af stoffet. Det eneste problem var, at det var meget bittert.
Derfor fandt britiske officerer i Indien på at kombinere kininen med vand, sukker, lime og gin – en yderst potent forgænger til det, vi i dag kender som ‘gin and tonic’. Hen mod slutningen af det 19. århundrede blev kulsyre introduceret til blandingen.
Det høje kininindhold er dog en fordums saga blot. I dag bliver tonic produceret med et meget lavere kininindhold med henblik på, at drikken ikke længere anvendes som et medicinsk middel.
Dog er der nogle, der mener, at tonic stadigvæk kan have en helbredende effekt. Dette ved vi ikke, om vi kan stå personligt inde for.
Vi ved dog, at en god gin og tonic kan virke terapeutisk for krop og sjæl.
Jamen … Har I også gin så?
Ja da! Udover tonic forhandler Vin Til Folket lækker gin. Det hjælper ikke meget at have en god tonic, hvis man blander den op med dårlig gin.
Som yin og yang skal begge være i balance, før du kan opnå den smukke symbiose, vi kalder for gin og tonic.
Vi forhandler kun special-gin, som vi har udvalgt efter vores hårde kriterier. Vi vil ikke forhandle dårligt, masseproduceret gin. Det er livet for kort til.
Slå dig løs i vores udvalg af kvalitetsprodukter. Læn dig tilbage i stolen, og giv dig god tid til at finde ud af, hvad dit hjerte begærer.
Når du har bestilt fra vores side, sender vi direkte til din dør – det er ren convenience.
Den perfekte gin-til-tonic ratio
Det er ikke raketvidenskab at blande en god gin og tonic, selvom nogle mener det. Så længe du har en god gin og en god tonic, skal resten nok komme af sig selv.
Du bestemmer jo i øvrigt helt selv, hvor stærk din drink skal være.
Når det så er sagt, plejer de fleste gin og tonics at blive lavet med en 2:5 ratio. Det vil sige 2 dele gin til 5 dele tonic.
Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, kan du køle glasset, du serverer i, 20 minutter inden. Når glasset er afkølet, kan du tilføje is til glasset. Store isterninger fungerer bedst.
Tilføj derefter gin og lidt limesaft. Hæld tonicen over og garnér eventuelt med en skive lime.
Vin Til Folket anbefaler, at du bruger friske limefrugter – ikke koncentrat!
Spørgsmål? Du skriver bare!
Vores fornemste mission er at hjælpe. Hvad end du har spørgsmål til bestilling, køb eller bare helt generelt er i tvivl om, hvad der passer bedst til dine behov, skal du endelig skrive til os.
På siden her finder du vores kontaktoplysninger. Udfyld formularen, og vi vender tilbage til dig hurtigt.
Lige siden vi startede vores webshop, har Vin Til Folkets fornemste mission været at hjælpe jer – folket – med at få smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Livet er for kort og smukt til kedelige oplevelser.